- using evidence and theory to improve practice.
Af Philip C. Abrami, Robert M. Bernard, Eva M. Bures, Eugene Borokhovski, Rana M. Tamim.
Forfatterne skelner mellem distance education (DE) og online learning (OL).
Papiret identificerer tre vigtige interaktioner; Mellem lærer og studerende, mellem studerende og studerende, og mellem studerende og læringsindholdet/pensum. Der henvises til en Moore, M. G. (1989).
- lærer / studerende. Læren formidler den faglige viden, styrer den studerendes fokus og retning, og retter den studerende om nødvendigt. Læreren motiverer de studerende til at lære, forstærker og vedligeholder den studerendes motivation, og interesse for det faglige stof, inkl. Selvstyring og selv-motivation.
- Studerende / Studerende. Interaktion mellem enkelt studerende, eller i små grupper. Moore beskriver denne interaktion som, ”… intellektuel interaktion med det indhold, der resulterer i ændringer i elevens forståelse, elevens perspektiv eller de kognitive strukturer i den lærendes sind … ''. Dette inkluderer diskussioner, søgning af informationer, samarbejde om projekter mm.
- Studerende / fagligt indhold. Instruktions videoer, søgning af informationer, udarbejde projekter mm.
Papiret vægter lærer / studerende +0,31 og studerende / studerende +0,49. (Hvad tallene så end står for).
Papiret ser muligheder for at styrke DE i Web 2.0. Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige via internettet. Disse lader brugere samarbejde om og dele information online i sand tid (øjeblikkelig). I modsætning til den første generation (Web 1.0) så giver Web 2.0 brugere en oplevelse via internettet, der minder interaktiv kommunikation i klasserummet. Dette kalder de IDE2.
Selvmotivation/-regulering. Den studerende skal være bevidst om:
- over den indlæringsproces, der skal gennemføres
- hvor denne proces fører hen.
- hvorfor læringen er vigtig.
Dette skulle gerne have som resultat at de er:
- selvstyret i deres læring
- Tager tage ejerskab over metoderne og målene for læring. (For at tage ejerskab må det vel betyde at de skal have indflydelse på mål og midler? Ellers bliver det blot en tom floskel).
Papiret identificerer to kognitive systemer; verbal og visuel kommunikation. (Dette peger hen imod mit projekt om læring der huskes, med flere ’tråde’ ind til det der skal huskes. Nogle af disse ’tråde’ mangler ved fjernundervisning).
Papiret skriver om nogle af de samme principper for multimedie læring som forrige papir, fremsat af Meyers.
Papiret fremsætter nogle ’principper for motivation og design’. (side 12, Pintrich 2003), hvor de vigtigste er:
- Skal give mulighed for succes, men skal også udfordre.
- Understrege behovet hos den studerende for indsats, strategi og selvregulering.
- Give den studerende en grad af valg og kontrol (medejerskab).
- Relevant og dermed personligt meningsfuldt lærestof.
- Benytte sig af gruppeundervisning, så de studerende har mulighed for at nå både akademiske og sociale mål (det er dette der er mest udfordret ved fjernundervisning. Dette skal også trænes igen og igen).
- Skabe et miljø der giver den studerende en følelse af ’sikkerhed, komfort og forudsigelighed’.
Når vi beder eleverne om at tage personligt ansvar for deres egen læring, kan vi skabe en indre konflikt i den studerende. 1. Tror den studerende, at han / hun kan lykkes med denne læringsopgave? 2. Tror den studerende på, at dette værktøj vil hjælpe ham / hende i at lykkes? 3. Ønsker den studerende at tage ansvar for sin egen læring? Stærke, strategiske studerende vil undgå opgaver som han tror har ringe chancer for succes. 4. Eleverne kan nå til et punkt, hvor de føler at indsatsen er for stor, i forhold til for lidt læring. 5. Der kan være studerende der ikke ønsker at tage ansvar for egen læring, da risikoen for at fejle opleves som for høj.
Jeg oplever at mine studerende ofte 1. vil have en klar opskrift på hvordan de skal løse opgaven, fordi så føler de sig sikre. 2. Helt klart vil vide hvad der forventes af dem, af samme grund. Hvorimod jeg gerne vil frustrere og skubbe til dem til selv at løse opgaven, fordi det mener jeg at de lærer mere af, også selv om de måtte lave fejl.
Forslag til at møde ovennævnte udfordringer (s14):
- Læreren skal fokusere på hvor let det er at tilegne sig viden; den studerende på hvor og hvornår de skal bruge et værktøj.
- Deraf kommer at den studerende skal instrueres hvornår de skal bruge et givent værktøj. Det styrker at den studerende finder mening i værktøjet.
- Læreren skal opstille strukturer / organisering af gruppearbejde. Således at de studerende, i hvert fald i starten, kan bruge tiden på det væsentlige, faglige stof.
Forfatterne skelner mellem distance education (DE) og online learning (OL).
Papiret identificerer tre vigtige interaktioner; Mellem lærer og studerende, mellem studerende og studerende, og mellem studerende og læringsindholdet/pensum. Der henvises til en Moore, M. G. (1989).
- lærer / studerende. Læren formidler den faglige viden, styrer den studerendes fokus og retning, og retter den studerende om nødvendigt. Læreren motiverer de studerende til at lære, forstærker og vedligeholder den studerendes motivation, og interesse for det faglige stof, inkl. Selvstyring og selv-motivation.
- Studerende / Studerende. Interaktion mellem enkelt studerende, eller i små grupper. Moore beskriver denne interaktion som, ”… intellektuel interaktion med det indhold, der resulterer i ændringer i elevens forståelse, elevens perspektiv eller de kognitive strukturer i den lærendes sind … ''. Dette inkluderer diskussioner, søgning af informationer, samarbejde om projekter mm.
- Studerende / fagligt indhold. Instruktions videoer, søgning af informationer, udarbejde projekter mm.
Papiret vægter lærer / studerende +0,31 og studerende / studerende +0,49. (Hvad tallene så end står for).
Papiret ser muligheder for at styrke DE i Web 2.0. Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige via internettet. Disse lader brugere samarbejde om og dele information online i sand tid (øjeblikkelig). I modsætning til den første generation (Web 1.0) så giver Web 2.0 brugere en oplevelse via internettet, der minder interaktiv kommunikation i klasserummet. Dette kalder de IDE2.
Selvmotivation/-regulering. Den studerende skal være bevidst om:
- over den indlæringsproces, der skal gennemføres
- hvor denne proces fører hen.
- hvorfor læringen er vigtig.
Dette skulle gerne have som resultat at de er:
- selvstyret i deres læring
- Tager tage ejerskab over metoderne og målene for læring. (For at tage ejerskab må det vel betyde at de skal have indflydelse på mål og midler? Ellers bliver det blot en tom floskel).
Papiret identificerer to kognitive systemer; verbal og visuel kommunikation. (Dette peger hen imod mit projekt om læring der huskes, med flere ’tråde’ ind til det der skal huskes. Nogle af disse ’tråde’ mangler ved fjernundervisning).
Papiret skriver om nogle af de samme principper for multimedie læring som forrige papir, fremsat af Meyers.
Papiret fremsætter nogle ’principper for motivation og design’. (side 12, Pintrich 2003), hvor de vigtigste er:
- Skal give mulighed for succes, men skal også udfordre.
- Understrege behovet hos den studerende for indsats, strategi og selvregulering.
- Give den studerende en grad af valg og kontrol (medejerskab).
- Relevant og dermed personligt meningsfuldt lærestof.
- Benytte sig af gruppeundervisning, så de studerende har mulighed for at nå både akademiske og sociale mål (det er dette der er mest udfordret ved fjernundervisning. Dette skal også trænes igen og igen).
- Skabe et miljø der giver den studerende en følelse af ’sikkerhed, komfort og forudsigelighed’.
Når vi beder eleverne om at tage personligt ansvar for deres egen læring, kan vi skabe en indre konflikt i den studerende. 1. Tror den studerende, at han / hun kan lykkes med denne læringsopgave? 2. Tror den studerende på, at dette værktøj vil hjælpe ham / hende i at lykkes? 3. Ønsker den studerende at tage ansvar for sin egen læring? Stærke, strategiske studerende vil undgå opgaver som han tror har ringe chancer for succes. 4. Eleverne kan nå til et punkt, hvor de føler at indsatsen er for stor, i forhold til for lidt læring. 5. Der kan være studerende der ikke ønsker at tage ansvar for egen læring, da risikoen for at fejle opleves som for høj.
Jeg oplever at mine studerende ofte 1. vil have en klar opskrift på hvordan de skal løse opgaven, fordi så føler de sig sikre. 2. Helt klart vil vide hvad der forventes af dem, af samme grund. Hvorimod jeg gerne vil frustrere og skubbe til dem til selv at løse opgaven, fordi det mener jeg at de lærer mere af, også selv om de måtte lave fejl.
Forslag til at møde ovennævnte udfordringer (s14):
- Læreren skal fokusere på hvor let det er at tilegne sig viden; den studerende på hvor og hvornår de skal bruge et værktøj.
- Deraf kommer at den studerende skal instrueres hvornår de skal bruge et givent værktøj. Det styrker at den studerende finder mening i værktøjet.
- Læreren skal opstille strukturer / organisering af gruppearbejde. Således at de studerende, i hvert fald i starten, kan bruge tiden på det væsentlige, faglige stof.
Granskning
Lidt som de andre papirer er der mange teorier og gode forslag, men på et meget abstrakt plan. Papirerne omhandler stort set de samme principper og forslag, sikkert fordi de tager udgangspunkt i de samme, sikkert anglikanske traditioner og pædagogiske teoretikere. Papiret identificerer nogle af problemerne ved fjernlæring, som støtter op omkring mine erfaringer fra foråret.
- Læreren har sværere ved at læse stemning og motivation i klassen - hvad der virker og hvad der ikke gør.
- De studerende har sværere ved at arbejde i grupper.
- De studerende har sværere ved at motivere sig selv over længere tid.
Inddrage Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen.
Lidt som de andre papirer er der mange teorier og gode forslag, men på et meget abstrakt plan. Papirerne omhandler stort set de samme principper og forslag, sikkert fordi de tager udgangspunkt i de samme, sikkert anglikanske traditioner og pædagogiske teoretikere. Papiret identificerer nogle af problemerne ved fjernlæring, som støtter op omkring mine erfaringer fra foråret.
- Læreren har sværere ved at læse stemning og motivation i klassen - hvad der virker og hvad der ikke gør.
- De studerende har sværere ved at arbejde i grupper.
- De studerende har sværere ved at motivere sig selv over længere tid.
Inddrage Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar