1. vejledning

 

For at tage et blik tilbage på mit praktikum notat og opsummere den udfordring jeg har stillet mig selv

 

Udfordring

”At afklare fordele og problemer med fjernundervisning, med henblik på at mindske de sidstnævnte.”

 

Vi har på min uddannelse dels brugt FU, i forbindelse med et samarbejde med andre tekniske skoler, og dels hvor eleverne var sendt hjem pga. Covid-19. Så det har dels været fag hvor lærerne ikke selv havde den fornødne ekspertise, eller hvor det ikke var økonomisk rentabelt at stille en lærer til rådighed for en klasse på 4-5 elever. Det har f.eks. været GIS (geografisk informationssystem, dvs. elektroniske kort), bæredygtigt byggeri mm. Ved at samle eleverne fra de forskellige skoler blev det muligt at hyre en ekspert med særlig ekspertise. Eller man frigav lærerkræfter som der er mangel på pga. nedskæringer. Disse lærere fik således mere tid til forberedelse og feedback. Så er der opstået situationer hvor man har nedlukket hele skolen pga. Covid-19, eller der har været smittede i klassen og klassen derfor skulle i karantæne.

Jeg har oplevet problemerne på egen hånd, og manglede værktøjer til at mindske disse. Det er baggrunden for min granskning af emnet.

 

Metode

 

”Læse tre kilder om fjernundervisning, ide jeg blander anglikansk og europæisk syn på undervisning. Holde dem op mod mine egne erfaringer.”

 

Når man bliver kastet ud i FU som jeg er blevet det af to omgange, uden meget mulighed for at forberede og tilrettelægge undervisningen, lærer man efterhånden som man underviser. Du samler nogen erfaringer op, men befinder dig i et isoleret kammer. Derfor kan det være godt at læse dig til andres erfaringer, og holde dem op mod dine egne. Dette ville jeg gøre ved at dykke ned i ’videnskaben’, da jeg har en vis forkærlighed for ’kolde facts’.

Formålet med at læse både anglikanske og europæiske forskningspapirer, er at den ene tradition måske har set noget, som den anden traditioner ikke har set. Samt at visse anglikanske lande har større tradition for FU, f.eks. Canada og Australien. (det er dog ikke derfra jeg har fundet mine papirer). Det har givet mig nogle udfordringer, da de anglikanske papirer henviser til nogle helt andre pædagogiske teoretikere end dem vi bruger herhjemme. Der er ikke nogen Illeris nævnt der. Jeg har gennemlæst fire rapporter; tre på engelsk og en på dansk. To af rapporterne trak tydeligvis på det samme kildemateriale.

Min læsning har lidt været en skuffelse. Jeg synes at forskerne hælder meget vand ud af ørene, og slipper for nemt omkring det ved at være meget ukonkrete. Det handler for meget om at bruge den rette metode og kildehenvisninger. Den mest konkrete rapport var den danske fra Det Nationale Videnscenter.

 

Status

 

Rapporterne er læst i gennem, og en opsummering viden er skrevet ind i bloggen her. Jeg har fået bekræftet at mange af mine oplevelser og udfordringer deles af andre. Det er jo et eller andet sted meget betryggende.

Jeg har ikke fået mange konkrete forslag til hvordan man afhjælper problemerne. Mest vage forslag, som i bund og grund også er gældende for alm. klasseundervisning.

Jeg havde ikke fået afklaret tre konkrete spørgsmål; 1. Hvorfor føles det at lave fjernundervisning som at tale ud i 'det tomme rum'? 2. Hvorfor holder eleverne op med at stille spørgsmål. 3. Hvad gør man for at styrke de ’svage elevers’ læring?

Ved et tilfælde faldt jeg over en artiklen på DRs hjemmeside, som svarede på spørgsmål 1. Det handler om at man ikke kan synkronisere kropssprog og dermed tolke hinanden. Jeg har skrevet et indlæg på bloggen om den.

Jeg har ingen ide om hvad jeg skal lave som ’elektronisk produkt’. Jeg har svært ved at få dette til at passe ind i mit problem. Det føles som noget parallelt.

Jeg har lidt svært ved at hænge min viden op på teorier. Specielt hele dette med det sociale fællesskab, som er noget psykofysiologisk; dvs. om hvordan hjernen fungerer. Det var den samme udfordring jeg havde i min rapport på første modul som handlede om hukommelse, og som ikke faldt i god jord hos lærer og censor.

Jeg tænker på noget Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen, og noget ’dravkraft’ iht. Illeris læringstrekant.