Efter at have gennemlæst de videnskabelige rapporter på engelsk og dansk, måtte jeg konstatere at jeg stadig manglede indsigt i det centrale spørgsmål, om hvorfor fjernundervisning synes at være mindre effektiv i at sikre transfer af viden, og nedbryder motivationen hos de studerende. Dette at eleverne spørger mindre, at underviseren føler at han/hun underviser ud i den tomme luft og eleverne føler sig isoleret. Overraskende kom svaret i form af en artikel på Danmarks Radio, ’Ensom foran skærmen’.
Artiklen citerer Dorthe Døjbak Håkonsson, professor på Aarhus Universitet. Når mennesker mødes, synkroniserer vi vores kroppe. Dette sker efter at vi har været sammen i kun 5 minutter. Forskerne satte en gruppe sammen, der skulle samarbejde om at folde figurer af papir. De havde påsat følere der målte hjerterytme, ansigtsmuskulatur og svedproduktion, så de kunne måle de usagte signaler. De kom frem til at deltagerne synkroniserede hjerterytme, svedproduktion, og spejlede hinandens smil og svedproduktion. Dette proces gjorde at de arbejdede bedre sammen.
Når man er sammen bag hver sin skærm, er det sværere at synkronisere på denne måde. F.eks. er det sværere at få øjenkontakt. (Eks har forskning vist at blot 3 sekunders øjenkontakt med en elev går at vedkommende føler sig set og hørt.) Dette er dog ikke påvist forskningsmæssigt. Blot et øjebliks forsinkelse gør at den del af kropssproget man kan se gennem skærmen kommer ude af synk. Eleverne føler sig som tilskuere til noget der foregår et andet sted.
Nu er det ikke så mærkeligt, da mennesket er flokdyr og er evolutionært har tilpasset sig til at arbejde sammen for fælles overlevelse.
Jeg tænker at forskerne vil forske videre i dette spørgsmål. Artiklen slutter relativt optimistisk, med at det nok skal løses med bedre teknologi, men jeg synes at det er et åbent spørgsmål om man kan fikse den menneskelige natur på denne måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar