- Supporting and Engaging the Isolated Learner
Af Jenna Gillett-Swan
Dette var det andet papir jeg havde fundet, som så fjernundervisning fra en anglikansk vinkel.
Dette papir identificerer nogle af udfordringer som personlige, f.eks.:
- Angst forbundet med brug af teknologi. At befinde sig ude af ens komfortzone.
- Manglende evne eller vanskeligheder med elev-til-elev-interaktion, især i præsentationer.
- (opfattelse af) ulighed i vurdering af den studerende, især i gruppeopgaver.
Samt nogle tekniske/sociale:
- At de studerende oplever at manglende tekniske evner lægger sig oven i de udfordringer som gruppeundervisning giver.
Granskning
En interessant pointe fra papiret, er at det identificerer tre typer interaktion: mellem de studerende,
mellem instruktør og studerende og mellem studerende og det faglige kursusindhold. Det sidste er interessant, da jeg ofte lægger op til at eleverne på egen hånd søger flere informationer, ved f.eks. at lægge links i Powerpoints - men sjældent oplever at eleverne benytter sig af det. Så jeg vil derfor opdele denne i den viden de får fra læreren, og den de selv kan søge sig frem til på egen hånd.
Papiret nævner en Knowles (1980), der har fremlagt seks nøgleprincipper for voksnes læring, hvoraf to vedrører de studerendes selvregulering:
- De skal klar over den læringsproces, der skal gennemføres
- Hvor denne proces fører hen, dvs. hvad de skal opnå
- Hvorfor disse mål er vigtige.
- Være selvstyrende i deres læring, dvs.;
- Tage ejerskab over metoderne
- Tage ejerskab af målene.
Meget spændende men endnu en gang synes jeg at teoretikerne slipper for billigt om det. Det er ikke særligt praksisnært. Jeg kan ikke se hvordan disse principper skulle være forskellig fra undervisning i et klasserum.
Lidt mere praksisnært er nogle principper for hvordan man aktiverer og engagerer eleverne. Jeg har arbejde meget med ‘Powerpoint der ikke dræber’ og kan genkende nogle af dem, som jeg gradvist har indarbejde i mine præsentationer. Med mine egne ord, for det engelske niveau er lige en tand for akademisk til at jeg forstår hvad de mener. De deler dem op i 5, 3 og 2 principper. Jeg tillader mig at slå dem sammen:
- Fremhæv de essentielle oplysninger. Hvad jeg udlægger som; opret et informations hierarki.
- Sig ikke set samme som står på skærmen,vs. man skal ikke fremsige teksten bogstavligt.
- Sæt printet tekst ved siden af relevant grafik. Så der er en visuel og sproglig tilgang.
- Billeder/animationer og tilhørende forklarende tale skal ske på samme tid.
- Informationerne skal opdeles i blokke der er afpasset de studerende. F.eks. holder TED Talks sig til 17 minutters længde.
- Pre- træning i “in the name, location and characteristics of key components”.
- Præsenter ord som talt tekst snarere end trykt tekst.
- Brug en konverserede tone i stedet for en formel.
Konklusion
Jeg kan ikke se at papirets konklusioner det skulle fravige elementært i forhold til klasseundervisning. Der kan være lidt i anbefalingen i at underviseren og de studerende skal undervises i brugen af relevante undervisningsteknologi, så de tekniske udfordringer ikke lægger sig oven i de udfordringer gruppearbejde og selve fjernundervisningen har.
Efter søgning har jeg fundet et andet papir, der blandt etiketter har selvregulering, motivation, samarbejde mf. Ulempen er at papiret er udgivet i 2011, og muligvis ikke medtager den fokus man har fået på påvirkningen fra sociale medier som er kommet de senere år. Samt den teknologiske udvikling af digitale platforme f.eks. Teams og Zoom, hvor man nu kan gå ind og se elevens skærm, hvilket ikke var muligt da jeg for en fem år siden første gang lavede fjernundervisning.
Interaction in distance education and online learning:
using evidence and theory to improve practice.
Philip C. Abrami, Robert M. Bernard, Eva M. Bures • Eugene Borokhovski, Rana M. Tamim
http://www.anitacrawley.net/Resources/Articles/Abrami%20Interaction.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar