1. vejledning

 

For at tage et blik tilbage på mit praktikum notat og opsummere den udfordring jeg har stillet mig selv

 

Udfordring

”At afklare fordele og problemer med fjernundervisning, med henblik på at mindske de sidstnævnte.”

 

Vi har på min uddannelse dels brugt FU, i forbindelse med et samarbejde med andre tekniske skoler, og dels hvor eleverne var sendt hjem pga. Covid-19. Så det har dels været fag hvor lærerne ikke selv havde den fornødne ekspertise, eller hvor det ikke var økonomisk rentabelt at stille en lærer til rådighed for en klasse på 4-5 elever. Det har f.eks. været GIS (geografisk informationssystem, dvs. elektroniske kort), bæredygtigt byggeri mm. Ved at samle eleverne fra de forskellige skoler blev det muligt at hyre en ekspert med særlig ekspertise. Eller man frigav lærerkræfter som der er mangel på pga. nedskæringer. Disse lærere fik således mere tid til forberedelse og feedback. Så er der opstået situationer hvor man har nedlukket hele skolen pga. Covid-19, eller der har været smittede i klassen og klassen derfor skulle i karantæne.

Jeg har oplevet problemerne på egen hånd, og manglede værktøjer til at mindske disse. Det er baggrunden for min granskning af emnet.

 

Metode

 

”Læse tre kilder om fjernundervisning, ide jeg blander anglikansk og europæisk syn på undervisning. Holde dem op mod mine egne erfaringer.”

 

Når man bliver kastet ud i FU som jeg er blevet det af to omgange, uden meget mulighed for at forberede og tilrettelægge undervisningen, lærer man efterhånden som man underviser. Du samler nogen erfaringer op, men befinder dig i et isoleret kammer. Derfor kan det være godt at læse dig til andres erfaringer, og holde dem op mod dine egne. Dette ville jeg gøre ved at dykke ned i ’videnskaben’, da jeg har en vis forkærlighed for ’kolde facts’.

Formålet med at læse både anglikanske og europæiske forskningspapirer, er at den ene tradition måske har set noget, som den anden traditioner ikke har set. Samt at visse anglikanske lande har større tradition for FU, f.eks. Canada og Australien. (det er dog ikke derfra jeg har fundet mine papirer). Det har givet mig nogle udfordringer, da de anglikanske papirer henviser til nogle helt andre pædagogiske teoretikere end dem vi bruger herhjemme. Der er ikke nogen Illeris nævnt der. Jeg har gennemlæst fire rapporter; tre på engelsk og en på dansk. To af rapporterne trak tydeligvis på det samme kildemateriale.

Min læsning har lidt været en skuffelse. Jeg synes at forskerne hælder meget vand ud af ørene, og slipper for nemt omkring det ved at være meget ukonkrete. Det handler for meget om at bruge den rette metode og kildehenvisninger. Den mest konkrete rapport var den danske fra Det Nationale Videnscenter.

 

Status

 

Rapporterne er læst i gennem, og en opsummering viden er skrevet ind i bloggen her. Jeg har fået bekræftet at mange af mine oplevelser og udfordringer deles af andre. Det er jo et eller andet sted meget betryggende.

Jeg har ikke fået mange konkrete forslag til hvordan man afhjælper problemerne. Mest vage forslag, som i bund og grund også er gældende for alm. klasseundervisning.

Jeg havde ikke fået afklaret tre konkrete spørgsmål; 1. Hvorfor føles det at lave fjernundervisning som at tale ud i 'det tomme rum'? 2. Hvorfor holder eleverne op med at stille spørgsmål. 3. Hvad gør man for at styrke de ’svage elevers’ læring?

Ved et tilfælde faldt jeg over en artiklen på DRs hjemmeside, som svarede på spørgsmål 1. Det handler om at man ikke kan synkronisere kropssprog og dermed tolke hinanden. Jeg har skrevet et indlæg på bloggen om den.

Jeg har ingen ide om hvad jeg skal lave som ’elektronisk produkt’. Jeg har svært ved at få dette til at passe ind i mit problem. Det føles som noget parallelt.

Jeg har lidt svært ved at hænge min viden op på teorier. Specielt hele dette med det sociale fællesskab, som er noget psykofysiologisk; dvs. om hvordan hjernen fungerer. Det var den samme udfordring jeg havde i min rapport på første modul som handlede om hukommelse, og som ikke faldt i god jord hos lærer og censor.

Jeg tænker på noget Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen, og noget ’dravkraft’ iht. Illeris læringstrekant. 

 

Den rygende pistol

Efter at have gennemlæst de videnskabelige rapporter på engelsk og dansk, måtte jeg konstatere at jeg stadig manglede indsigt i det centrale spørgsmål, om hvorfor fjernundervisning synes at være mindre effektiv i at sikre transfer af viden, og nedbryder motivationen hos de studerende. Dette at eleverne spørger mindre, at underviseren føler at han/hun underviser ud i den tomme luft og eleverne føler sig isoleret. Overraskende kom svaret i form af en artikel på Danmarks Radio, ’Ensom foran skærmen’.

Artiklen citerer Dorthe Døjbak Håkonsson, professor på Aarhus Universitet. Når mennesker mødes, synkroniserer vi vores kroppe. Dette sker efter at vi har været sammen i kun 5 minutter. Forskerne satte en gruppe sammen, der skulle samarbejde om at folde figurer af papir. De havde påsat følere der målte hjerterytme, ansigtsmuskulatur og svedproduktion, så de kunne måle de usagte signaler. De kom frem til at deltagerne synkroniserede hjerterytme, svedproduktion, og spejlede hinandens smil og svedproduktion. Dette proces gjorde at de arbejdede bedre sammen.

Når man er sammen bag hver sin skærm, er det sværere at synkronisere på denne måde. F.eks. er det sværere at få øjenkontakt. (Eks har forskning vist at blot 3 sekunders øjenkontakt med en elev går at vedkommende føler sig set og hørt.) Dette er dog ikke påvist forskningsmæssigt. Blot et øjebliks forsinkelse gør at den del af kropssproget man kan se gennem skærmen kommer ude af synk. Eleverne føler sig som tilskuere til noget der foregår et andet sted.

Nu er det ikke så mærkeligt, da mennesket er flokdyr og er evolutionært har tilpasset sig til at arbejde sammen for fælles overlevelse.

Jeg tænker at forskerne vil forske videre i dette spørgsmål. Artiklen slutter relativt optimistisk, med at det nok skal løses med bedre teknologi, men jeg synes at det er et åbent spørgsmål om man kan fikse den menneskelige natur på denne måde.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/ensom-foran-skaermen-derfor-giver-en-virtuel-snak-ikke-det-samme-som-et-fysisk

 Digitale medier - video

Selv er jeg glad for Powerpoints, med masser af billeder - men det er en snak for en anden dag. Et andet medie som jeg har brugt de sidste par år, er videoer. Jeg har den udfordring, at jeg har masser af elever med masser af spørgsmål. Der er kun en af mig, og selv om jeg er en stor kleppert, er det ikke meget til hver elev, når der er 15 elever i mellemklassen, og op til 30 elever i grundforløbet. For at spare mig selv har jeg lavet vidoer til programmerne AutoCad og Revit. Derfor var det passende at vi havde videoer på programmet i dag; samt skulle lave en lille en i gruppen.

Der blev nævnt forskellige genrer af videoer:

Instruktion
Oplæg
Dialog
Information
Introduktion

Rammerne for videoer:

Maks. 5 minutters længde.
Oversigt - indhold - repetition
Del gerne længere videoer op.
Gør videoen neutral i tonen - se de kan genbruges.

- - -

Det er gode råd, men jeg er måske ikke helt enig.

En af mine anker er om vi ikke træner eleverne til hjælpeløshed? Vi havde en snak om apps en tidligere undervisningsdag, hvor en af klassekollegaerne sagde, at apps var udformet så man "ikke skulle bruge hjernen". Hvis vi hele tiden bærer ved til det bål, at videoer ikke må være for svære, ikke må være for længe, ikke må være kedelige - ja så er det der hen vi ender.

Fjernundervisningstemperatur.dk

Det Nationale Videnscenter for E-læring. Af Søren Lundsgaard Jørgensen

Undersøgelsen af nødundervisning bygger på spørgeundersøgelse af mange tusind elever og undervisere i april-maj måned. 25 skoler med erhversuddannelser var invitere, primært boglige uddannelser som EUX, STX mf. Derfor vil eleverne nok være noget yngre, end vores studerende på EUD uddannelserne på Next.

- Mangelfuld koordinering mellem lærergrupperne har gjort at eleverne har fået rigeligt med opgaver. Dette skyldes frygt hos lærerne at eleverne ikke har nok at lave.
- Eleverne har derfor følt et større arbejdspres end normalt. For at eleverne skulle føles sig set, er der afleveret flere opgaver, som der skulle gives feedback på, modsat normalen hvor man har givet løbende feedback. Dette har medført at lærerne har brugt mere tid.
- Lærerne har efter eget udsagn haft sværere ved at udtrykke deres forventninger til eleverne.
- Læreren har haft sværere ved at vurdere elevernes motivation, arbejdsindsats og læringsudbytte, når de ikke er fysisk sammen i en klasse. Dette giver sig udtryk såvel på klasseniveau, såvel ift. individuelle elever, specielt de svage.
- Både lærere og elever oplevede FU som mere ensformigt. De at undervisningen har været præget af mange afleveringsopgaver kan have bidraget til dette.
- Eleverne oplevede at de mistede motivationen mere og mere som tiden gik. Dette gælder især de svage elever. Eleverne er mere tilbøjelige til at ’gemme sig’, og ’forsvinde bag skærmen’. De svage elever er mindre tilbøjeligt til at bede om hjælp.
- De ’stille elever’, iht. rapporten 2 ud af 10, oplever at de får mere udbytte ud af FU.

Rapporten kommer med fem konkrete anbefalinger (s14):
- Skab variation i FU. Materialer, redskaber, arbejdsformer, elevernes rolle og omfang (korte og lange opgaver).
- Styrk vejledning. Mundtlig og skriftlig vejledning.
- Gør FU nærværende. Det er i sig selv selvmodsigende. Rapporten forslår at afsøge nye teknologier.
- Lad lærerne lære af og i egen praksis - sammen. Lærerne skal dele viden og erfaringer, inspiration og gensidig anerkendelse.

Rapporten har side 15 nogle forslag til at planlægge evt. ny FU.
 

Elev-lærer dynamik s100-101.
- Gestik og mimik går tabt. Ofte underviser læreren til en sort skærm.
- Det føles unaturligt at small-talke i starten af en klasse.

Svage elever: Fagligt og socialt s104-105.
- Eleverne føler ikke at de kan spørge om ’småting’. De er presset af evt. ventetid på mail.
- De fagligt og sociale stærke elever har næsten det samme udbytte, da de tør spørge læreren.
- De fagligt og sociale elever kan ikke klare fjernundervisning, ”deres hverdag bryder sammen og de står helt af”.

Granskning: Gruppearbejde (s19). Gruppearbejde skaber et mindre rum, hvor eleverne i højere grad tør stille spørgsmål. Det er sværere at nå rundt til alle elever; det kan gøres mere overkommeligt ved at samle dem i grupper. Måske er de også presset til at være mere aktive af deres klassekammerater?

Granskning: Stille elever. Nogle elever har nemmere ved at koncentrere sig, da de er væk fra ’storrumskontoret’ og larmen. Da der er mere fokus på den skriftlige faglige, er de stille elever mere synlige.

Interaction in distance education and online learning:

 - using evidence and theory to improve practice.

Af Philip C. Abrami, Robert M. Bernard, Eva M. Bures, Eugene Borokhovski, Rana M. Tamim.

Forfatterne skelner mellem distance education (DE) og online learning (OL).

Papiret identificerer tre vigtige interaktioner; Mellem lærer og studerende, mellem studerende og studerende, og mellem studerende og læringsindholdet/pensum. Der henvises til en Moore, M. G. (1989).
- lærer / studerende. Læren formidler den faglige viden, styrer den studerendes fokus og retning, og retter den studerende om nødvendigt. Læreren motiverer de studerende til at lære, forstærker og vedligeholder den studerendes motivation, og interesse for det faglige stof, inkl. Selvstyring og selv-motivation.
- Studerende / Studerende. Interaktion mellem enkelt studerende, eller i små grupper. Moore beskriver denne interaktion som, ”… intellektuel interaktion med det indhold, der resulterer i ændringer i elevens forståelse, elevens perspektiv eller de kognitive strukturer i den lærendes sind … ''. Dette inkluderer diskussioner, søgning af informationer, samarbejde om projekter mm.
- Studerende / fagligt indhold. Instruktions videoer, søgning af informationer, udarbejde projekter mm.

Papiret vægter lærer / studerende +0,31 og studerende / studerende +0,49. (Hvad tallene så end står for).

Papiret ser muligheder for at styrke DE i Web 2.0. Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige via internettet. Disse lader brugere samarbejde om og dele information online i sand tid (øjeblikkelig). I modsætning til den første generation (Web 1.0) så giver Web 2.0 brugere en oplevelse via internettet, der minder interaktiv kommunikation i klasserummet. Dette kalder de IDE2.

Selvmotivation/-regulering. Den studerende skal være bevidst om:
- over den indlæringsproces, der skal gennemføres
- hvor denne proces fører hen.
- hvorfor læringen er vigtig.
Dette skulle gerne have som resultat at de er:
- selvstyret i deres læring
- Tager tage ejerskab over metoderne og målene for læring. (For at tage ejerskab må det vel betyde at de skal have indflydelse på mål og midler? Ellers bliver det blot en tom floskel).

Papiret identificerer to kognitive systemer; verbal og visuel kommunikation. (Dette peger hen imod mit projekt om læring der huskes, med flere ’tråde’ ind til det der skal huskes. Nogle af disse ’tråde’ mangler ved fjernundervisning).

Papiret skriver om nogle af de samme principper for multimedie læring som forrige papir, fremsat af Meyers.

Papiret fremsætter nogle ’principper for motivation og design’. (side 12, Pintrich 2003), hvor de vigtigste er:
- Skal give mulighed for succes, men skal også udfordre.
- Understrege behovet hos den studerende for indsats, strategi og selvregulering.
- Give den studerende en grad af valg og kontrol (medejerskab).
- Relevant og dermed personligt meningsfuldt lærestof.
- Benytte sig af gruppeundervisning, så de studerende har mulighed for at nå både akademiske og sociale mål (det er dette der er mest udfordret ved fjernundervisning. Dette skal også trænes igen og igen).
- Skabe et miljø der giver den studerende en følelse af ’sikkerhed, komfort og forudsigelighed’.

Når vi beder eleverne om at tage personligt ansvar for deres egen læring, kan vi skabe en indre konflikt i den studerende. 1. Tror den studerende, at han / hun kan lykkes med denne læringsopgave? 2. Tror den studerende på, at dette værktøj vil hjælpe ham / hende i at lykkes? 3. Ønsker den studerende at tage ansvar for sin egen læring? Stærke, strategiske studerende vil undgå opgaver som han tror har ringe chancer for succes. 4. Eleverne kan nå til et punkt, hvor de føler at indsatsen er for stor, i forhold til for lidt læring. 5. Der kan være studerende der ikke ønsker at tage ansvar for egen læring, da risikoen for at fejle opleves som for høj.
Jeg oplever at mine studerende ofte 1. vil have en klar opskrift på hvordan de skal løse opgaven, fordi så føler de sig sikre. 2. Helt klart vil vide hvad der forventes af dem, af samme grund. Hvorimod jeg gerne vil frustrere og skubbe til dem til selv at løse opgaven, fordi det mener jeg at de lærer mere af, også selv om de måtte lave fejl.

Forslag til at møde ovennævnte udfordringer (s14):
- Læreren skal fokusere på hvor let det er at tilegne sig viden; den studerende på hvor og hvornår de skal bruge et værktøj.
- Deraf kommer at den studerende skal instrueres hvornår de skal bruge et givent værktøj. Det styrker at den studerende finder mening i værktøjet.
- Læreren skal opstille strukturer / organisering af gruppearbejde. Således at de studerende, i hvert fald i starten, kan bruge tiden på det væsentlige, faglige stof.

Granskning
Lidt som de andre papirer er der mange teorier og gode forslag, men på et meget abstrakt plan. Papirerne omhandler stort set de samme principper og forslag, sikkert fordi de tager udgangspunkt i de samme, sikkert anglikanske traditioner og pædagogiske teoretikere. Papiret identificerer nogle af problemerne ved fjernlæring, som støtter op omkring mine erfaringer fra foråret.
- Læreren har sværere ved at læse stemning og motivation i klassen - hvad der virker og hvad der ikke gør.
- De studerende har sværere ved at arbejde i grupper.
- De studerende har sværere ved at motivere sig selv over længere tid.

Inddrage Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen.

Strøtanker om Teknisk Designer uddannelsen

- Vores studerende har en relativ høj alder. På grundforløb 2 dette semester er den 28 år. Der er stor spredning i aldersfordelingen. Der er både mange unge og mange ældre. For de helt unge kan det være et problem; når man er 17-18 år, er der langt op til 28 år. Jeg har haft tanker om at lave et specielt netværk/samarbejdsgruppe specielt for de helt unge.

- Eleverne har ofte meget erhvervserfaring bag sig. Deres computer-/internet kompetencer er nødvendigvis ikke specielt høje hvad angår de tørre programmer, f.eks. Excel, eller søgning af informationer på nettet.

- Antallet af studerende af anden etnisk herkomst end dansk er relativt stort. Dette kan give sproglige vanskeligheder, da de ikke kender til teknisk dansk. Det er skolen eller lærerne ikke klædt på til at støtte op omkring.

- De studerende sidder meget alene med opgaverne. Vi vil gerne give dem så meget rutine med programmerne som muligt, og det får de bedst ved at side alene med opgaven. Hvis de arbejder i grupper kan svage elever nemt gemme sig.

- Da uddannelsen handler om teknisk tegning/-modellering bruger vi rigtig meget tid forancomputeren. I mine timer hvor jeg underviser i Revit, har vi egentligt brug for nogle timer væk fra computeren.