Det er på tide at jeg får sat lidt flere ord på mit praktikum-notat, efter jeg har skrevet mine egne erfaringer ned. Overskriften henviser til de erfaringer jeg har haft fra tidligere fjernundervisning, for år tilbage i forbindelse med et samarbejde med teknisk designer uddannelsen på andre skoler, dels den undervisning vi lavede i forbindelse med corona-nedlukningen i foråret.
Udfordring
At afklare fordele og problemer med fjernundervisning, med henblik på at mindske de sidstnævnte.
Metode
Læse tre kilder om fjernundervisning, ide jeg blander anglikansk og europæisk syn på undervisning. Holde dem op mod mine egne erfaringer.
Nedslag
Undervisning der huskes
Undervisningen skal huskes. med dette punkt rækker jeg tilbage til den rapport jeg udarbejdede på DEP trin 2. Min konklusion var her at hjernen fysiologisk lagrer viden som et
net i hjernen, og des flere tilgange der er til dette net, des nemmere er det lærte at trække frem igen. Disse tilgange kan være faktuel viden, det fysiske rum, sprog, stemmeføring, visuelt, den sociale
ramme, vittigheder mm. Det lærte kan evt. repeteres for at forstærke trådene.
Sociale ramme
Jeg oplevede at eleverne dels spurgte meget mindre, på trods af at jeg opfordrede dem til et, og fortalte at jeg sad lige ved skærmen, samt at eleverne, efter mit vidende, stort
set ikke brugte hinanden. Det er et problem fordi eleverne nemt kommer til at føle sig isoleret. Mange specielt yngre elever man så interviewet i medierne gav udtryk for at det var et af problemerne. Forskellige
pædagogisk materiale har lagt vægt på feedback, som en af de vigtigste faktorer for elevfastholdelse. Det handler selvfølgelig om faglig feedback, men også at eleverne føler sig set.
Manglende spørgelyst
Eleverne føler at de forstyrrer meget når de spørger, og at de kommer meget i centrum. Dette gør at de er tilbageholdende med at spørge.
Afgrænsning
Jeg vil slet ikke komme ind på de tekniske aspekter af fjernundervisning, også selvom at det med at koordinere og løse problemer med maskinel og licenser fyldte meget specielt i starten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar