af Oksana Pozdnyakova og Anatoly Pozdnyakov
Det lettiske papir beskæftiger sig med de særlige udfordringer for voksne elever og fjernlæring, som i øvrigt også er gældende for Teknisk Designer uddannelsen, hvor gennemsnitsalderen for den aktuelle GF2 klassen er 28 år. Studiet har fokus på selvstudium og et akademisk miljø. Vi har dog den yderligere udfordring at der er mange elever af anden etnisk herkomst.
- Højt motivationsniveau. Voksen studerende er ofte flittige elever, fordi beslutningen om at
tage en ny uddannelse normalt er taget efter lang betænkningstid snarere end spontant. Samt at studenten ofte skal acceptere tab af tid og indkomst.
- Fokus på læring. Eleven ønsker at opnå specifikke færdigheder, så de hurtigt kan komme i job efter endt uddannelse.
- Erfaring. Voksne studerende har livs- og erhvervserfaring bag sig.
- Dette medfører at eleverne ofte er bedre til uafhængighed og kritisk tænkning.
- Voksne studerende kan være hæmmet af manglende indkomst og tid. Nogen af dem har stadig børn.
Uden at gå i dybden, identificerer papiret nogle udfordringer for de studerende:
- Manglende direkte kontakt mellem studerende og underviser;
- Følelse af fremmedgørelse og isolation fra studerende.
- Angst og bekymringer i forbindelse med klarhed for mål og læringsresultater.
Hvilket meget godt understøtter de iagttagelser jeg har gjort.
Papiret kommer med følgende løsningsforslag:
- De studerende skal informeres inden hjemmeundervisningen starter, så der kan ske en forventningsafstemning og usikkerhed kan afklares.
- Der skal ske en personlig feedback relativt tidlige, for at støtte op om ovennævnte møde.
- De studerende skal informeres om hvor de kan få psykologisk hjælp.
- Der skal oprettes et ordentligt forum. De studerende skal oplæres i brugen af denne.
Adult Students’ Problems in the Distance Learning
Praktikum notatet - fjernundervisning med nærhed
Det er på tide at jeg får sat lidt flere ord på mit praktikum-notat, efter jeg har skrevet mine egne erfaringer ned. Overskriften henviser til de erfaringer jeg har haft fra tidligere fjernundervisning, for år tilbage i forbindelse med et samarbejde med teknisk designer uddannelsen på andre skoler, dels den undervisning vi lavede i forbindelse med corona-nedlukningen i foråret.
Udfordring
At afklare fordele og problemer med fjernundervisning, med henblik på at mindske de sidstnævnte.
Metode
Læse tre kilder om fjernundervisning, ide jeg blander anglikansk og europæisk syn på undervisning. Holde dem op mod mine egne erfaringer.
Nedslag
Undervisning der huskes
Undervisningen skal huskes. med dette punkt rækker jeg tilbage til den rapport jeg udarbejdede på DEP trin 2. Min konklusion var her at hjernen fysiologisk lagrer viden som et
net i hjernen, og des flere tilgange der er til dette net, des nemmere er det lærte at trække frem igen. Disse tilgange kan være faktuel viden, det fysiske rum, sprog, stemmeføring, visuelt, den sociale
ramme, vittigheder mm. Det lærte kan evt. repeteres for at forstærke trådene.
Sociale ramme
Jeg oplevede at eleverne dels spurgte meget mindre, på trods af at jeg opfordrede dem til et, og fortalte at jeg sad lige ved skærmen, samt at eleverne, efter mit vidende, stort
set ikke brugte hinanden. Det er et problem fordi eleverne nemt kommer til at føle sig isoleret. Mange specielt yngre elever man så interviewet i medierne gav udtryk for at det var et af problemerne. Forskellige
pædagogisk materiale har lagt vægt på feedback, som en af de vigtigste faktorer for elevfastholdelse. Det handler selvfølgelig om faglig feedback, men også at eleverne føler sig set.
Manglende spørgelyst
Eleverne føler at de forstyrrer meget når de spørger, og at de kommer meget i centrum. Dette gør at de er tilbageholdende med at spørge.
Afgrænsning
Jeg vil slet ikke komme ind på de tekniske aspekter af fjernundervisning, også selvom at det med at koordinere og løse problemer med maskinel og licenser fyldte meget specielt i starten.
Mine erfaringer med fjernundervisning
I marts lukkede Next ned for undervisningen, stort set fra den ene dag til den anden. Jeg havde ferie, og da jeg kom tilbage, var der etableret fjernundervisning for alle klasser. Jeg skulle de næste to måneder undervise i bygning modeleringsprogrammet Revit. Dette skete dels over Microsoft Teams, dels via programmet FileCloud, hvor eleverne kunne få adgang til deres filer på skolens servere.
Jeg har to gange før haft fjernundervisning, hvor vi i samarbejde med andre skoler med samme uddannelse, lavede fjernundervisning i fag som jura, statik og styrkelære - og i mit tilfælde bæredygtigt byggeri.
- I alle tre forløb var jeg på med billede og lyd, mens eleverne kun var på med lyd.
- I sidste forløb havde eleven mulighed for at dele deres skærm med mig, så jeg kunne guide dem gennem programmet. Det gamle program vi brugte til fjernundervisning havde ikke denne funktion.
- Jeg startede undervisningen om morgenen, og kørte denne ca. en time. Derefter kørte eleverne selvstændigt. Derefter mødtes vi igen lige før frokost. Efter frokost var der typisk en halv times undervisning mere. Afslutningsvis mødtes vi lige før undervisningen og samlede op.
Mine oplevelser med de tre forløb var ret samstemmende:
- Da eleverne var væk fra skolen og klassen, og jeg ikke havde mulighed for at holde dem til arbejdet, så det krævede det noget mere selvdisciplin fra elevernes side, at få det fulde udbytte af undervisningen. Nogle af eleverne loggede sig på om morgenen. I løbet af formiddagen blev de tavse, og der kunne gå 3-4 timer før de gav livstegn fra sig igen. Jeg havde en elev der kom til at slutte sit kamera til. Han lå i sengen og fulgte undervisningen, og brugte tastaturen med det yderste af en finger.
- Eleverne er lidt sky over at spørge hinanden om hjælp, mens det helt klart er mere trygt at spørge læreren, så jeg skal opfordre dem til det. Men nogle elever gør det, og nogen af de stærke elever er ret flinke til at hjælpe. Det er min opfattelse at afstanden mellem eleverne gjorde at de brugte hinanden i meget lille omfang.
- Normalt spørger eleverne ret meget, da det er nemmere end at google sig frem til løsningen selv. Eleverne spurgte markant mindre under fjernundervisning. Jeg snakkede med et par elever om det, og de var mere tilbageholdende med at spørge, fordi de var bange for at forstyrrer med ‘dumme spørgsmål’. Så der sker nogen med den manglende kontakt med læreren.
- Efter min undervisning sad jeg ved computeren så de kunne spørge om problemer. Igen var det min oplevelse at de spurgte markant mindre end de plejede.
- Der opstår nemt tekniske problemer, da eleverne skulle bruge deres egne computere. Der var også enkelte problemer med licenser til vores tegneprogrammer.
- På den positive side har eleverne mulighed at at blive undervist på et højere niveau, da der er økonomi til at betale specialister, som i flere tilfælde bor i den anden ende af landet.
- En af mine kollegaer gav udtryk for at hendes elever var mere koncentrerede.
- - -
Konklusionen på min oplevelse er at de stærke elever godt kan få et næsten lige så godt udbytte af undervisningen, som når den foregår i et klasselokale. De svage elever føler sig mere isolerede og tabes nemmere.
Jeg har ingen viden om hvordan det manglede sociale fællesskab påvirkede eleverne. Vi oplevede mere frafald på grundforløbet, men ikke noget frafald i min mellemklasse.
- - -
Den videre proces er at dykke ned i mine kilder og holde dem op mod mine erfaringer.
Litteratur om fjernundervisning
Jeg har besluttet mig for at undersøge fordelene og ulemperne ved fjernundervisning. Jeg synes jeg kan se det snige sig ind også på min egen uddannelse, og der er altid en fare for at hele skolen bliver sendt hjem ved en opblussen af Corona.
Grundlag for undersøgelsen
Jeg vil prøve at finde en dansk og to udenlandske kilder, som jeg vil holde op med mine egne erfaringer fra fjernundervisning, i foråret 2020 og en gang i 2016.
Jeg har fundet tre rapporter. En dansk fra Det nationale videnscenter for e-læring fra juni 2020. En lettisk fra Transport and Telecommunication Institute oktober 2016, og en amerikansk artikel fra Queensland University of Technology 2017.
Links følger her:
https://dea.nu/i-farver/publikationer/gymnasier-og-erhvervsskolers-erfaringer-med-fjernundervisning/
https://www.researchgate.net/publication/314269358_Adult_Students%27_Problems_in_the_Distance_Learning
https://www.researchgate.net/publication/312182813_The_Challenges_of_Online_Learning_Supporting_and_Engaging_the_Isolated_Learner
Refleksion over dag #1
Det er lidt svært at reflektere over dagen, da meget tid er brugt på teknik og snakke med mine nye gruppemedlemmer.
Tilbage står mit grundlæggende dilemma i forhold til modulets dagsorden. Et pres for oven for at omfavne de digitale værktøjer, når jeg selv er kritisk i forhold til brugen af dem.
- De digitale værktøjer skal bruges i det omfang hvor det giver mening.
- Mange rammer omkring digitale værktøjer kommer udefra. Dels ønsker fra oven dvs. ledelsen som ønsker at presse brugen af værktøjer i gennem. Samtidigt med at sparerunder fjerner tiden til at implementere dem.
- Det må ikke blive en spareøvelse. Jeg arbejder en del med instruktionsvideoer, ikke mindst i forhold til grundforløb 2, hvor jeg pt. har 32 elever. Dette sparer mig en del i forhold til eleverne.
Digital dannelse - skal vi?
Mit forhold til digital dannelse er noget splittet. Jeg vil gerne skelne mellem faglig dannelse og almen dannelse. Skal vi have digital dannelse? Absolut.
Der sker en kæmpe udvikling på det private arbejdsmarked som vi er afkoblet fra, fordi vi sidder i vores små bobler i vores faglige grupper. Almen faglig dannelse er at sætte sit fag ind i en social og samfundsmæssig sammenhæng, og kunne formidle viden i forhold til disse. Dette er vigtigt, men også udfordret. Faktisk anser jeg det for et kæmpe problem hvordan man opretholder et fagligt miljø hvis man kun er 2-3 lærere indenfor et givet område, i mit tilfælde bygge og anlæg. Jeg har luftet problemet for mine kollegaer flere gange, men problemet er tid til at komme på kursus for at holde kompetencerne vedlige, samt penge til at betale for kurserne. Det er med kurser ligesom vedligeholdelse af et hus; du kan skubbe udgifter og besværet foran dig nogle år, men på et tidspunkt er hullerne i murerne og taget så store, at du ikke kan indhente manglerne. Så vi skal have ledelsen og politikerne overbevist om at elevernes faglige dannelse afhænger af lærernes, og det ikke kan trækkes meget længere.
Hvad med almen digital dannelse så?
Digital almen dannelse er at vælge det bedste redskab til at indsamle viden, og fravælge dårlige platforme og fejlagtig 'fakta'. Det er vel vigtigt, men her kniber det lidt med tiden. Dilemmaet opstår fordi bygge og anlæg er en videnstung branche, og jeg gerne vil stoppe så meget viden og så mange kompetencer som muligt. Kun et mindretal af elever har behov for grundfagene engelsk, dansk og matematik. Disse elever går fra klassen, og modsat tidligere, tilbydes eleverne der har merit undervisning i stedet. De vil langsomt, men sikkert glide bagud i forhold til ’hovedfagene’ i forhold til de andre elever. Gennemsnitsalderen på Teknisk Designer uddannelsen er også relativ høj - uden at have regnet på det plejer jeg at sige 27 år. Mange af dem har andre uddannelser, og mange år på arbejdsmarkedet bag sig, og hos dem må man formode en hvis livsmodenhed, med de erfaringer de har samlet op undervejs. På den anden side er Teknisk Designer en grunduddannelse, og vi får elever der i princippet kan været kommet lige fra folkeskolens 9 klasse. Hos disse elever, der dog er et mindretal, synes jeg vi har en forpligtigelse til give dem en almen dannelse.
Det er jo altid nemmest at sende aben videre, så det vil jeg gøre. For at få udlignet de forskellige niveauer af personlige kompetencer, mener jeg at de unge elever skal uddannes til digitale, kompetente borgere på grundforløb 1.