Digitale medier - video

Selv er jeg glad for Powerpoints, med masser af billeder - men det er en snak for en anden dag. Et andet medie som jeg har brugt de sidste par år, er videoer. Jeg har den udfordring, at jeg har masser af elever med masser af spørgsmål. Der er kun en af mig, og selv om jeg er en stor kleppert, er det ikke meget til hver elev, når der er 15 elever i mellemklassen, og op til 30 elever i grundforløbet. For at spare mig selv har jeg lavet vidoer til programmerne AutoCad og Revit. Derfor var det passende at vi havde videoer på programmet i dag; samt skulle lave en lille en i gruppen.

Der blev nævnt forskellige genrer af videoer:

Instruktion
Oplæg
Dialog
Information
Introduktion

Rammerne for videoer:

Maks. 5 minutters længde.
Oversigt - indhold - repetition
Del gerne længere videoer op.
Gør videoen neutral i tonen - se de kan genbruges.

- - -

Det er gode råd, men jeg er måske ikke helt enig.

En af mine anker er om vi ikke træner eleverne til hjælpeløshed? Vi havde en snak om apps en tidligere undervisningsdag, hvor en af klassekollegaerne sagde, at apps var udformet så man "ikke skulle bruge hjernen". Hvis vi hele tiden bærer ved til det bål, at videoer ikke må være for svære, ikke må være for længe, ikke må være kedelige - ja så er det der hen vi ender.

Fjernundervisningstemperatur.dk

Det Nationale Videnscenter for E-læring. Af Søren Lundsgaard Jørgensen

Undersøgelsen af nødundervisning bygger på spørgeundersøgelse af mange tusind elever og undervisere i april-maj måned. 25 skoler med erhversuddannelser var invitere, primært boglige uddannelser som EUX, STX mf. Derfor vil eleverne nok være noget yngre, end vores studerende på EUD uddannelserne på Next.

- Mangelfuld koordinering mellem lærergrupperne har gjort at eleverne har fået rigeligt med opgaver. Dette skyldes frygt hos lærerne at eleverne ikke har nok at lave.
- Eleverne har derfor følt et større arbejdspres end normalt. For at eleverne skulle føles sig set, er der afleveret flere opgaver, som der skulle gives feedback på, modsat normalen hvor man har givet løbende feedback. Dette har medført at lærerne har brugt mere tid.
- Lærerne har efter eget udsagn haft sværere ved at udtrykke deres forventninger til eleverne.
- Læreren har haft sværere ved at vurdere elevernes motivation, arbejdsindsats og læringsudbytte, når de ikke er fysisk sammen i en klasse. Dette giver sig udtryk såvel på klasseniveau, såvel ift. individuelle elever, specielt de svage.
- Både lærere og elever oplevede FU som mere ensformigt. De at undervisningen har været præget af mange afleveringsopgaver kan have bidraget til dette.
- Eleverne oplevede at de mistede motivationen mere og mere som tiden gik. Dette gælder især de svage elever. Eleverne er mere tilbøjelige til at ’gemme sig’, og ’forsvinde bag skærmen’. De svage elever er mindre tilbøjeligt til at bede om hjælp.
- De ’stille elever’, iht. rapporten 2 ud af 10, oplever at de får mere udbytte ud af FU.

Rapporten kommer med fem konkrete anbefalinger (s14):
- Skab variation i FU. Materialer, redskaber, arbejdsformer, elevernes rolle og omfang (korte og lange opgaver).
- Styrk vejledning. Mundtlig og skriftlig vejledning.
- Gør FU nærværende. Det er i sig selv selvmodsigende. Rapporten forslår at afsøge nye teknologier.
- Lad lærerne lære af og i egen praksis - sammen. Lærerne skal dele viden og erfaringer, inspiration og gensidig anerkendelse.

Rapporten har side 15 nogle forslag til at planlægge evt. ny FU.
 

Elev-lærer dynamik s100-101.
- Gestik og mimik går tabt. Ofte underviser læreren til en sort skærm.
- Det føles unaturligt at small-talke i starten af en klasse.

Svage elever: Fagligt og socialt s104-105.
- Eleverne føler ikke at de kan spørge om ’småting’. De er presset af evt. ventetid på mail.
- De fagligt og sociale stærke elever har næsten det samme udbytte, da de tør spørge læreren.
- De fagligt og sociale elever kan ikke klare fjernundervisning, ”deres hverdag bryder sammen og de står helt af”.

Granskning: Gruppearbejde (s19). Gruppearbejde skaber et mindre rum, hvor eleverne i højere grad tør stille spørgsmål. Det er sværere at nå rundt til alle elever; det kan gøres mere overkommeligt ved at samle dem i grupper. Måske er de også presset til at være mere aktive af deres klassekammerater?

Granskning: Stille elever. Nogle elever har nemmere ved at koncentrere sig, da de er væk fra ’storrumskontoret’ og larmen. Da der er mere fokus på den skriftlige faglige, er de stille elever mere synlige.

Interaction in distance education and online learning:

 - using evidence and theory to improve practice.

Af Philip C. Abrami, Robert M. Bernard, Eva M. Bures, Eugene Borokhovski, Rana M. Tamim.

Forfatterne skelner mellem distance education (DE) og online learning (OL).

Papiret identificerer tre vigtige interaktioner; Mellem lærer og studerende, mellem studerende og studerende, og mellem studerende og læringsindholdet/pensum. Der henvises til en Moore, M. G. (1989).
- lærer / studerende. Læren formidler den faglige viden, styrer den studerendes fokus og retning, og retter den studerende om nødvendigt. Læreren motiverer de studerende til at lære, forstærker og vedligeholder den studerendes motivation, og interesse for det faglige stof, inkl. Selvstyring og selv-motivation.
- Studerende / Studerende. Interaktion mellem enkelt studerende, eller i små grupper. Moore beskriver denne interaktion som, ”… intellektuel interaktion med det indhold, der resulterer i ændringer i elevens forståelse, elevens perspektiv eller de kognitive strukturer i den lærendes sind … ''. Dette inkluderer diskussioner, søgning af informationer, samarbejde om projekter mm.
- Studerende / fagligt indhold. Instruktions videoer, søgning af informationer, udarbejde projekter mm.

Papiret vægter lærer / studerende +0,31 og studerende / studerende +0,49. (Hvad tallene så end står for).

Papiret ser muligheder for at styrke DE i Web 2.0. Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige via internettet. Disse lader brugere samarbejde om og dele information online i sand tid (øjeblikkelig). I modsætning til den første generation (Web 1.0) så giver Web 2.0 brugere en oplevelse via internettet, der minder interaktiv kommunikation i klasserummet. Dette kalder de IDE2.

Selvmotivation/-regulering. Den studerende skal være bevidst om:
- over den indlæringsproces, der skal gennemføres
- hvor denne proces fører hen.
- hvorfor læringen er vigtig.
Dette skulle gerne have som resultat at de er:
- selvstyret i deres læring
- Tager tage ejerskab over metoderne og målene for læring. (For at tage ejerskab må det vel betyde at de skal have indflydelse på mål og midler? Ellers bliver det blot en tom floskel).

Papiret identificerer to kognitive systemer; verbal og visuel kommunikation. (Dette peger hen imod mit projekt om læring der huskes, med flere ’tråde’ ind til det der skal huskes. Nogle af disse ’tråde’ mangler ved fjernundervisning).

Papiret skriver om nogle af de samme principper for multimedie læring som forrige papir, fremsat af Meyers.

Papiret fremsætter nogle ’principper for motivation og design’. (side 12, Pintrich 2003), hvor de vigtigste er:
- Skal give mulighed for succes, men skal også udfordre.
- Understrege behovet hos den studerende for indsats, strategi og selvregulering.
- Give den studerende en grad af valg og kontrol (medejerskab).
- Relevant og dermed personligt meningsfuldt lærestof.
- Benytte sig af gruppeundervisning, så de studerende har mulighed for at nå både akademiske og sociale mål (det er dette der er mest udfordret ved fjernundervisning. Dette skal også trænes igen og igen).
- Skabe et miljø der giver den studerende en følelse af ’sikkerhed, komfort og forudsigelighed’.

Når vi beder eleverne om at tage personligt ansvar for deres egen læring, kan vi skabe en indre konflikt i den studerende. 1. Tror den studerende, at han / hun kan lykkes med denne læringsopgave? 2. Tror den studerende på, at dette værktøj vil hjælpe ham / hende i at lykkes? 3. Ønsker den studerende at tage ansvar for sin egen læring? Stærke, strategiske studerende vil undgå opgaver som han tror har ringe chancer for succes. 4. Eleverne kan nå til et punkt, hvor de føler at indsatsen er for stor, i forhold til for lidt læring. 5. Der kan være studerende der ikke ønsker at tage ansvar for egen læring, da risikoen for at fejle opleves som for høj.
Jeg oplever at mine studerende ofte 1. vil have en klar opskrift på hvordan de skal løse opgaven, fordi så føler de sig sikre. 2. Helt klart vil vide hvad der forventes af dem, af samme grund. Hvorimod jeg gerne vil frustrere og skubbe til dem til selv at løse opgaven, fordi det mener jeg at de lærer mere af, også selv om de måtte lave fejl.

Forslag til at møde ovennævnte udfordringer (s14):
- Læreren skal fokusere på hvor let det er at tilegne sig viden; den studerende på hvor og hvornår de skal bruge et værktøj.
- Deraf kommer at den studerende skal instrueres hvornår de skal bruge et givent værktøj. Det styrker at den studerende finder mening i værktøjet.
- Læreren skal opstille strukturer / organisering af gruppearbejde. Således at de studerende, i hvert fald i starten, kan bruge tiden på det væsentlige, faglige stof.

Granskning
Lidt som de andre papirer er der mange teorier og gode forslag, men på et meget abstrakt plan. Papirerne omhandler stort set de samme principper og forslag, sikkert fordi de tager udgangspunkt i de samme, sikkert anglikanske traditioner og pædagogiske teoretikere. Papiret identificerer nogle af problemerne ved fjernlæring, som støtter op omkring mine erfaringer fra foråret.
- Læreren har sværere ved at læse stemning og motivation i klassen - hvad der virker og hvad der ikke gør.
- De studerende har sværere ved at arbejde i grupper.
- De studerende har sværere ved at motivere sig selv over længere tid.

Inddrage Vygotsky 'Nærmeste Udviklings Zone' (NUZ) modellen.

Strøtanker om Teknisk Designer uddannelsen

- Vores studerende har en relativ høj alder. På grundforløb 2 dette semester er den 28 år. Der er stor spredning i aldersfordelingen. Der er både mange unge og mange ældre. For de helt unge kan det være et problem; når man er 17-18 år, er der langt op til 28 år. Jeg har haft tanker om at lave et specielt netværk/samarbejdsgruppe specielt for de helt unge.

- Eleverne har ofte meget erhvervserfaring bag sig. Deres computer-/internet kompetencer er nødvendigvis ikke specielt høje hvad angår de tørre programmer, f.eks. Excel, eller søgning af informationer på nettet.

- Antallet af studerende af anden etnisk herkomst end dansk er relativt stort. Dette kan give sproglige vanskeligheder, da de ikke kender til teknisk dansk. Det er skolen eller lærerne ikke klædt på til at støtte op omkring.

- De studerende sidder meget alene med opgaverne. Vi vil gerne give dem så meget rutine med programmerne som muligt, og det får de bedst ved at side alene med opgaven. Hvis de arbejder i grupper kan svage elever nemt gemme sig.

- Da uddannelsen handler om teknisk tegning/-modellering bruger vi rigtig meget tid forancomputeren. I mine timer hvor jeg underviser i Revit, har vi egentligt brug for nogle timer væk fra computeren.

The Challenges of Online Learning

- Supporting and Engaging the Isolated Learner
Af Jenna Gillett-Swan

Dette var det andet papir jeg havde fundet, som så fjernundervisning fra en anglikansk vinkel.

Dette papir identificerer nogle af udfordringer som personlige, f.eks.:
- Angst forbundet med brug af teknologi. At befinde sig ude af ens komfortzone.
- Manglende evne eller vanskeligheder med elev-til-elev-interaktion, især i præsentationer.
- (opfattelse af) ulighed i vurdering af den studerende, især i gruppeopgaver.

Samt nogle tekniske/sociale:
- At de studerende oplever at manglende tekniske evner lægger sig oven i de udfordringer som gruppeundervisning giver.

Granskning
En interessant pointe fra papiret, er at det identificerer ​​tre typer interaktion: mellem de studerende,
mellem instruktør og studerende og mellem studerende og det faglige kursusindhold. Det sidste er interessant, da jeg ofte lægger op til at eleverne på egen hånd søger flere informationer, ved f.eks. at lægge links i Powerpoints - men sjældent oplever at eleverne benytter sig af det. Så jeg vil derfor opdele denne i den viden de får fra læreren, og den de selv kan søge sig frem til på egen hånd.

Papiret nævner en Knowles (1980), der har fremlagt seks nøgleprincipper for voksnes læring, hvoraf to vedrører de studerendes  selvregulering:
- De skal klar over den læringsproces, der skal gennemføres
- Hvor denne proces fører hen, dvs. hvad de skal opnå
- Hvorfor disse mål er vigtige.
- Være selvstyrende i deres læring, dvs.;
- Tage ejerskab over metoderne
- Tage ejerskab af målene.

Meget spændende men endnu en gang synes jeg at teoretikerne slipper for billigt om det. Det er ikke særligt praksisnært. Jeg kan ikke se hvordan disse principper skulle være forskellig fra undervisning i et klasserum.

Lidt mere praksisnært er nogle principper for hvordan man aktiverer og engagerer eleverne. Jeg har arbejde meget med ‘Powerpoint der ikke dræber’ og kan genkende nogle af dem, som jeg gradvist har indarbejde i mine præsentationer. Med mine egne ord, for det engelske niveau er lige en tand for akademisk til at jeg forstår hvad de mener. De deler dem op i 5, 3 og 2 principper. Jeg tillader mig at slå dem sammen:

- Fremhæv de essentielle oplysninger. Hvad jeg udlægger som; opret et informations hierarki.  
- Sig ikke set samme som står på skærmen,vs. man skal ikke fremsige teksten bogstavligt.
- Sæt printet tekst ved siden af relevant grafik. Så der er en visuel og sproglig tilgang.
- Billeder/animationer og tilhørende forklarende tale skal ske på samme tid.
- Informationerne skal opdeles i blokke der er afpasset de studerende. F.eks. holder TED Talks sig til 17 minutters længde.
- Pre- træning i “in the name, location and characteristics of key components”.
- Præsenter ord som talt tekst snarere end trykt tekst.
- Brug en konverserede tone i stedet for en formel.

Konklusion

Jeg kan ikke se at papirets konklusioner det skulle fravige elementært i forhold til klasseundervisning.  Der kan være lidt i anbefalingen i at underviseren og de studerende skal undervises i brugen af relevante undervisningsteknologi, så de tekniske udfordringer ikke lægger sig oven i de udfordringer gruppearbejde og selve fjernundervisningen har.

- - -

Efter søgning har jeg fundet et andet papir, der blandt etiketter har selvregulering, motivation, samarbejde mf. Ulempen er at papiret er udgivet i 2011, og muligvis ikke medtager den fokus man har fået på påvirkningen fra sociale medier som er kommet de senere år. Samt den teknologiske udvikling af digitale platforme f.eks. Teams og Zoom, hvor man nu kan gå ind og se elevens skærm, hvilket ikke var muligt da jeg for en fem år siden første gang lavede fjernundervisning.

Interaction in distance education and online learning:
using evidence and theory to improve practice.

Philip C. Abrami, Robert M. Bernard, Eva M. Bures • Eugene Borokhovski, Rana M. Tamim

http://www.anitacrawley.net/Resources/Articles/Abrami%20Interaction.pdf

Adult Students’ Problems in the Distance Learning

af Oksana Pozdnyakova og Anatoly Pozdnyakov

Det lettiske papir beskæftiger sig med de særlige udfordringer for voksne elever og fjernlæring, som  i øvrigt også er gældende for Teknisk Designer uddannelsen, hvor gennemsnitsalderen for den aktuelle GF2 klassen er 28 år. Studiet har fokus på selvstudium og et akademisk miljø. Vi har dog den yderligere udfordring at der er mange elever af anden etnisk herkomst.

- Højt motivationsniveau. Voksen studerende er ofte flittige elever, fordi beslutningen om at
tage en ny uddannelse normalt er taget efter lang betænkningstid snarere end spontant. Samt at studenten ofte skal acceptere tab af tid og indkomst.
- Fokus på læring. Eleven ønsker at opnå specifikke færdigheder, så de hurtigt kan komme i job efter endt uddannelse.
- Erfaring. Voksne studerende har livs- og erhvervserfaring bag sig.
- Dette medfører at eleverne ofte er bedre til uafhængighed og kritisk tænkning.
- Voksne studerende kan være hæmmet af manglende indkomst og tid. Nogen af dem har stadig børn.

Uden at gå i dybden, identificerer papiret nogle udfordringer for de studerende:

- Manglende direkte kontakt mellem studerende og underviser;
- Følelse af fremmedgørelse og isolation fra studerende.
- Angst og bekymringer i forbindelse med klarhed for mål og læringsresultater.

Hvilket meget godt understøtter de iagttagelser jeg har gjort.

Papiret kommer med følgende løsningsforslag:

- De studerende skal informeres inden hjemmeundervisningen starter, så der kan ske en forventningsafstemning og usikkerhed kan afklares.
- Der skal ske en personlig feedback relativt tidlige, for at støtte op om ovennævnte møde.
- De studerende skal informeres om hvor de kan få psykologisk hjælp.
- Der skal oprettes et ordentligt forum. De studerende skal oplæres i brugen af denne.

Praktikum notatet - fjernundervisning med nærhed

Det er på tide at jeg får sat lidt flere ord på mit praktikum-notat, efter jeg har skrevet mine egne erfaringer ned. Overskriften henviser til de erfaringer jeg har haft fra tidligere fjernundervisning, for år tilbage i forbindelse med et samarbejde med teknisk designer uddannelsen på andre skoler, dels den undervisning vi lavede i forbindelse med corona-nedlukningen i foråret.

Udfordring

At afklare fordele og problemer med fjernundervisning, med henblik på at mindske de sidstnævnte.

Metode

Læse tre kilder om fjernundervisning, ide jeg blander anglikansk og europæisk syn på undervisning. Holde dem op mod mine egne erfaringer.

Nedslag

Undervisning der huskes
Undervisningen skal huskes. med dette punkt rækker jeg tilbage til den rapport jeg udarbejdede på DEP trin 2. Min konklusion var her at hjernen fysiologisk lagrer viden som et net i hjernen, og des flere tilgange der er til dette net, des nemmere er det lærte at trække frem igen. Disse tilgange kan være faktuel viden, det fysiske rum, sprog, stemmeføring, visuelt, den sociale ramme, vittigheder mm. Det lærte kan evt. repeteres for at forstærke trådene.

Sociale ramme
Jeg oplevede at eleverne dels spurgte meget mindre, på trods af at jeg opfordrede dem til et, og fortalte at jeg sad lige ved skærmen, samt at eleverne, efter mit vidende, stort set ikke brugte hinanden. Det er et problem fordi eleverne nemt kommer til at føle sig isoleret. Mange specielt yngre elever man så interviewet i medierne gav udtryk for at det var et af problemerne. Forskellige pædagogisk materiale har lagt vægt på feedback, som en af de vigtigste faktorer for elevfastholdelse. Det handler selvfølgelig om faglig feedback, men også at eleverne føler sig set.

Manglende spørgelyst
Eleverne føler at de forstyrrer meget når de spørger, og at de kommer meget i centrum. Dette gør at de er tilbageholdende med at spørge.

Afgrænsning
Jeg vil slet ikke komme ind på de tekniske aspekter af fjernundervisning, også selvom at det med at koordinere og løse problemer med maskinel og licenser fyldte meget specielt i starten.